Mød Claus Meyer som er køkkenchef for en dag

I vores frokostkøkken introducerer vi ”Køkkenchef for en dag”. På en udvalgt dag, en gang om måneden, overlader vi ansvaret for dagens frokostmenu til en af vores dygtige kolleger, der tager køkkenchefens forklæde på og giver sit bud på den ultimative frokostbuffet sammensat af livretter, rejseminder eller yndlingsråvarer.

”Jeg har valgt en frokostmenu, der er fuld af grøntsager! Smukke, friske sensommergrøntsager, der er fulde af farver og labre konsistenser”

Claus Meyer

Claus Meyer og sensommerens frokostmenu

  • Hvad er kendetegnet for den frokostmenu, du har valgt, helt overordnet?

Jeg har valgt en frokostmenu, der er fuld af grøntsager! Smukke, friske sensommergrøntsager, der er fulde af farver og labre konsistenser. Jeg er gået efter læskende mad, det vil sige retter, der ikke nødvendigvis kræver fløde, smør, cremer og fedt for at fungere, men kan smage usandsynligt dejligt alene i sin renhed uden for meget tilberedning eller øvrige ingredienser.  

  • Hvorfor er det netop denne menu, du har valgt?

Menuen er en kulmination af alle de smage, jeg holder allermest af lige nu på denne tid af året, hvor vi er i slutningen af sommeren, men med fødderne vendt mod efteråret. Sandheden er jo, at man sagtes kunne have lavet andre retter med de samme råvarer, men jeg synes, jeg har ramt meget godt med en håndfuld retter, som jeg selv ville drømme om at spise til frokost. Samtidig egner de sig godt til et køkken,  der skal bespise mange mennesker på én gang, hvor maden stadig skal være frisk og smagfuld. 

  • Hvad karakteriserer for dig en god frokost generelt?

I min optik hæver godt brød hæver måltidslykken. Derfor er dejligt, nybagt surdejsbrød omdrejningspunktet for mine drømmes frokostbord. Samtidig synes jeg, der skal være et vamt element, noget koldt, massere grøntsager og ikke mindst massere af smag. Det skal gerne være sådan, så man er dejlig mæt, men går let og energifyldt fra bordet.  fremmer fordøjelsen og styrker din sundhed

  • Hvilken råvare holder du særligt meget af lige nu – på denne tid af året?

Jeg høster bønner, basilikum, tomater, majs og små squash i min have lige nu, og det er svært ikke at blive glad i låget alene over de mange muligheder i køkkenet, som de råvarer giver!

 

 

> Hent dagens menu - Almanak

> Hent dagens menu - Den grønne 

 

Claus Meyer præsenterer dagens frokost - Almanak

Claus Meyer præsenterer dagens frokost - Den grønne