Mere end mad – sådan arbejder vi med bæredygtighed i kantinen

I Madhallen arbejder vi med bæredygtighed i et bredt perspektiv. Vi tror nemlig på, at hverdagsmåltider kan gøre en forskel for både mennesker og planet.

Økologisk som udgangspunkt

I Madhallen sigter vi altid efter minimum sølvmærket i økologi – dvs. at 60-90 % af de råvarer, vi bruger, er økologiske. Vi vælger med omhu, og prioriterer smag, sæson og det kortrejste. For når råvaren smager af det sted, den kommer fra, så bliver måltidet både bedre og mere bæredygtigt.

CO₂-reduktion med konkret retning

Vi kortlægger klimaaftrykket fra vores måltider – helt ned på råvareniveau – og arbejder målrettet med at nedbringe det. Det gør vi ved at skrue op for det grønne, eksperimentere med nye proteiner og samarbejde tæt med både leverandører og kolleger.

Mad som løftestang for fællesskab og viden

Mad skal ikke bare mætte – den skal vække nysgerrighed. Derfor holder vi 20 årlige temadage, hvor vi inviterer dygtige kokke, råvareproducenter, forskere og andre faglige fyrtårne indenfor. Her stiller vi skarpt på alt fra tang og sommergrønt til fremtidens fermentering og fælles måltidskultur.

 

  • Det Faglige Kodeks sikrer ansvarlighed

    I Madhallen arbejder vi efter Det Faglige Kodeks. Det er vores værdikompas – en rettesnor for alle de valg og fravalg, vi træffer hver dag. Valg, som omhandler alt fra råvarer til tilberedning, sundhed, klima og alt det, der følger med i forhold til kemi og miljø.

Bæredygtighed på tværs af Meyers

Madhallen drives af Meyers, hvor der arbejdes med mad som en løftestang for forandring. Meyers arbejder med bæredygtighed i hele værdikæden fra mark til måltid, og gør det med udgangspunkt i viden, håndværk og kærlighed til det gode måltid.

Meyers har sat os ambitiøse mål. De vil være CO₂-neutrale i egen drift i 2025, reducere klimaaftrykket fra deres råvarer med 30 procent i 2025 og 50 procent i 2030, og sikre at mindst 60 procent af deres fødevarer er økologiske – med en særlig kærlighed til de nordiske sorter og grønne proteiner. Samtidig arbejder Meyers for en rigere biodiversitet, færre engangsemballager og flere lokale samarbejder.

Meyers tror på mad, der gør godt. Både for dem, der spiser, og for den verden, vi alle er en del af.

Læs mere om vores arbejde med bæredygtighed

 

  • Meyers' certificeringer

    Meyers arbejder med forskellige certificeringer, der skal hjælpe med at udvikle vores fælles madkultur i retning af højere kvalitet, mere velsmag og større ansvarlighed. Det er certificeringer som B Corp, Det Økologiske Spisemærke, ISO14001, Servicenormen og Svanemærket.

    Læs mere om vores certificeringer