Mød os

Diversitet inspirerer os og vores stærke kultur binder os sammen på tværs af afdelinger og opgaver. Vores køkkener, kontorer og kantiner er befolket af fantastiske mennesker, der deler vores værdier om at skabe uforglemmelige spiseoplevelser og løfte vores fælles madkultur på en måde, der gavner både mennesker og klode. Mød en række af de folk, som har valgt at være en del af holdet og hør mere om, hvor du passer ind.

Jonas Boelt

Køkkenchef hos Meyers

Inden Jonas blev en del af Meyers i 2020, tilbragte han en årrække som køkkenchef og sparringspartner for gastronomisk udvikling i Claus Meyers store madprojekt på Grand Central Station i New York. Efter en periode som selvstændig gastronomisk rådgiver i både ud- og indland, har Jonas nu det overordnede ansvar for både mad og medarbejdere i vores storkøkkener, som producerer velsmagende menuer til alt fra bryllupper og fødselsdage til firmafester og storstilede konferencer.

For Jonas står maden i centrum, men menneskerne bag er endnu vigtigere:
”Et godt arbejdsmiljø står øverst på menuen for mig som leder. Madlavning er en holdsport, og i Meyers sætter vi barren højt både fagligt og menneskeligt. Vi skal have det sjovt sammen, når vi går i køkkenet som team.”

Grace Møller

Kok i Meyers Frokostkøkken

I Meyers får du masser af udviklingsmuligheder omgivet af gode råvarer og tårnhøje, faglige ambitioner. Tag for eksempel Grace: Hun startede som vikar i vores firmafrokostkøkken, men i dag er hun en uundværlig brik som fastansat kok i teamet. Her bidrager hun både med godt køkkenhåndværk, et smittende humør og en sygende, ugandanesisk accent.

På spørgsmålet om, hvad Grace elsker mest ved sit arbejde i Meyers, lyder svaret: ”Hver dag træder jeg ind i en verden af god mad. Vi får lov til at arbejde med et stort udvalg og råvarer af høj kvalitet. Jeg elsker at arbejde med økologi og grøntsager.”

Lisa Lov

Gastronomisk Udvikler på Den Grønne frokostordning

Lisa er oprindeligt fra New Zealand og begyndte at lave mad som 17-årig ved siden af sine studier. Siden har hun rejst verden rundt og arbejdet på hæderkronede restauranter i blandt andet Australien og Rusland. I 2010 kom hun til Danmark og blev en del af Relæ-gruppen, hvor hun havde ansvaret for grøntsagspartiet. I 2018 tog hun springet og åbnede sin egen restaurant, den anmelderroste Tigermom på Nørrebro, hvor hun serverede asiatisk inspirerede retter ved at bruge lokale, bæredygtige og økologiske råvarer.

Som gastronomisk udvikler for Det Grønne frokostkøkken arbejder Lisa dagligt med at udvikle nye smage og nuancer til de grønne retter, og hun håber at: "Med min mange års erfaring fra restaurationsbranchen i København og netværk til små, økologiske fødevareproducenter håber jeg at kunne hjælpe med at fremme kvaliteten og variationen i den vegetariske frokost. Jeg ønsker at bidrage i en positiv retning, opfordre vores kunder til at spise mere grønt og vise alle de muligheder og nuancer som det grønne køkken har."

Christian Wiisbye

Køkkenchef i Meyers Frokostkøkken

Christian er en af vores kollegaer i Meyers frokostkøkken, som har til huse på Hedegaardsvej på Amager. Hver morgen styrer han slagets gang, når massevis af dygtige kokke og andre kollegaer møder ind for at tilberede en velsmagende frokostpause til en lang række danske virksomheder. I vores frokostkøkken laver vi mad til mindre og mellemstore firmaer, der f.eks. ikke selv har en kantine på deres arbejdsplads. Vi driver et lignende, kvalitetsbevidst storkøkken til vores østjyske firmakunder i Tranbjerg syd for Aarhus.

Om sit arbejde fortæller Christian:
”Jeg havde en forventning til, at Meyers ville være en god og professionel arbejdsplads, hvor jeg også selv kunne lære noget nyt. De forventninger er virkelig blevet indfriet - og jeg fik også hurtigt mulighed for at bidrage med mine egne idéer.”

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.