Kulinarisk fritidsordning (8-11 år) - forår
På Kulinarisk Fritidsordning kommer børnene i køkkenet og får friske råvarer og godt værktøj mellem hænderne. Over otte mandage lærer børnene om grundsmage, råvarer i sæson, tilberedningsteknikker, at lave mad fra bunden og meget mere.

Om kurset
Kulinarisk Fritidsordning handler om at vække børns nysgerrighed og madglæde, så de får mod på at være med i køkkenet og smage ting, de måske ikke ellers ville have smagt. Det handler om at give børn madoplevelser, der giver gode madvaner på sig – og så handler det selvfølgelig om at have det sjovt i køkkenet og møde en masse andre børn, der på samme vis er (eller bliver) interesserede i madkundskab.
Hvad lærer du?
Forståelse for råvarer
På Kulinarisk Fritidsordning arbejder vi med gode friske råvarer, som er i sæson, og børnene lærer en hel masse om alle de gode ting, vi kan lave mad af.

Køkkenfærdigheder
Børnene lærer basale køkkenteknikker, som at filetere, stege, dampe samt at lave saucer, salater, bagværk og meget andet, med hjælp fra vores passionerede kokke, der har erfaring i at undervise børn. Hver gang slutter vi med et fælles måltid, som børnene selv er værter for.
At være værter
Vi afslutter forløbet med en fællesmiddag, hvor forældre og søskende inviteres ind i Meyers Madhus. Her vil børnene selv være værter for arrangementet, og lave og servere maden for jer gæster. En skøn afslutning, hvor børnene får mulighed for at give familierne et lille indblik i hvad de har lært. Prisen inkluderer én gæst til fællesmiddagen. Mere info om dette følger.

Praktisk information:
OBS! Husk at anføre barnets alder i kommentarfeltet ved bestilling. Kulinarisk Fritidsordning forløber over 8 mandage fra kl. 16.00-18.30 i Meyers Madhus, Nørrebrogade 52 C.
Hvad får du?

Måltider
Hver gang slutter vi med et fælles måltid.

Drikkevarer
Vi sørger selvfølgelig for, at børnene kan få slukket tørsten når de er her.

Kompendium
Med opskrifter, lege, let madteori og anden nyttig viden

Opskrifter
Hæfte med opskrifter og teknikker med hjem, så du kan fortsætte i dit eget køkken.
Ofte stillede spørgsmål


Flere kurser, hvor børn og unge kan udforske madlavning
Kulinarisk fritidsordning (12-15 år) - forår
Over fem spændende dage i Meyers Madhus skal børnene opleve alt det sjove, spændende og udfordrende, som madens verden kan byde på.

Cook Camp (12-15 år)
Over fem spændende dage i Meyers Madhus skal børnene opleve alt det sjove, spændende og udfordrende, som madens verden kan byde på.

Cook Camp (8-11 år)
Over fem spændende dage i Meyers Madhus skal børnene opleve alt det sjove, spændende og udfordrende, som madens verden kan byde på.
