Torsten Vildgaard og Claus Meyer har fulgt hinanden i mange år og har udviklet et nært venskab, som er mundet ud i flere kreative madprojekter. Derfor kommer det også naturligt, at Torsten Vildgaard for en stund rykker ind på Fasangården for sammen med holdet at udforske, hvad de historiske rammer kan bære. Der bliver tale om et moderne dansk-fransk landkøkken, som fra januar vil blive serveret på tallerkenerne hos det historiske traktørsted i Frederiksberg Have.
