Meyers er
B Corp-certificeret

Meyers er pr. januar 2023 en del af den anerkendte globale certificering, der dokumenterer, at virksomheder lever op til de højeste krav inden for gennemsigtighed og social og miljømæssig ansvarlighed. På den måde kommer vi i fornemt selskab af 6.000 virksomheder på verdensplan, der har det som erklæret mål at bruge forretning til at gøre en positiv forskel.

Miljøindsats og gennemsigtighed
trækker op

Processen med at opnå B Corp-certificering blev sat i gang i forbindelse med den bæredygtighedsstrategi, vi lancerede i 2021. Her er en af de centrale mærkesager at reducere det samlede klimaaftryk fra råvarer med 30% i 2030 og 50% i 2050 per kg mad. Disse høje klimaambitioner samt ambitiøse mål for biodiversitet, økologi og dyrevelfærd har været afgørende for B Corp-certificeringen.

Med certificeringen bliver Meyers den første store B Corp-certificerede fødevare-virksomhed i Norden. Meyers er dermed virksomhed nummer 60 i Danmark og nummer 80 i Norden til at blive B Corp-certificeret.

B Corp-Fællesskabet

En udviklingsrejse
uden et endemål

Katalysator for nye mål og ambitioner

Lige siden vores grundlæggelse har vi arbejdet for at udvikle vores fælles madkultur i retning af højere kvalitet, mere velsmag og større ansvarlighed. Certificeringen ser vi som en milepæl i vores indsats for at forbedre vores fødevaresystemer, men vi er også bevidste om, at arbejdet med B corp er en udviklingsrejse uden endemål. På vejen herhen har vi allerede lært en hel masse og har fået øje på flere områder, hvor vi fremover kan gøre en endnu større forskel for samfundet og vores medarbejdere. For at opretholde certificeringen har vi forpligtet os på løbende at investere i forbedringer og forpligtelser til social og miljømæssig påvirkning.

Vi er stolte af, at vi med certificeringen slutter os til en voksende gruppe af virksomheder over hele verden, der bruger deres forretning til at skabe en positiv forandring for deres omgivelser og vores fælles klode. Sammen kan vi gøre en forskel, og vi ser et stort potentiale i at samarbejde med det øvrige b-corp-fællesskab om at finde gode løsninger på nogle af tidens største udfordringer.

Find den fulde fortælling om vores arbejde med bæredygtighed her

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.