Sild
Det er ikke for meget sagt at kalde den klassiske sildemad et stykke dansk madhistorie. En klassiker til hverdagsfrokosten såvel som højtidsbordet. Alle vores sild fanges i det nordøstlige Atlanterhav i perioden fra november til januar. Sildene køber vi af 81-årige Sven Erik, som følger alle bådene via et trackingsystem, så han kan udvælge sildene specielt til os. Sven Erik bruger denne metode for at sikre, at silden har levet de bedste steder og ved fangst bliver behandlet godt af fiskerne.