Tilbage til opskrifter

Mads' kaffe kombucha

Sådan gør du

Dag 1

Find en gryde frem, kom sukker i og kom ca. ¼ del af vandet i, bring sukkervandet i kog til sukkeret er opløst. Kom nu kaffegrumsen i en bøtte og hæld sukkervandet i og kom derefter resten af vandet i. Denne blanding skal så stå i køleskabet til dagen efter og trække smag.

Dag 2

Find kaffevæsken frem fra køleskabet og sigt grumsen fra gennem et viskestykke eller osteklæde. Et patentglas eller anden passende beholder med ikke alt for stor overflade findes frem og rengøres. Kom den søde kaffevand i beholderen og tilsæt kombucha væsken. Kombucha væsken indeholder en masse syre som sænker pH-værdien så uønskede kulture ikke har så let ved at formere sig. Kombucha væsken indeholder også en masse kombucha kultur som giver kombuchaen en god start. Tilsæt SCOBY og kom et viskestykke hen over beholderen, fastgør med en elastik. Viskestykket sørger for at uønskede ting kommer ned i kombuchaen, men også at kombuchaen får ilt. Nu er kombuchaen klar til at fermentere.

Lad den stå

Kaffe kombuchaen skal stå ved en jævn stuetemperatur i ca. 8-10 dage, alt efter hvor varm din stue er. Undervejs er det vigtigt at smage på den, jo længere tid den står jo mere syre udvikles. Det gælder så om at smage sig frem til en balance man finder passende.

Ingredienser

110 g sukker
850 g vand
360 g kaffegrums (eller 100 g frisk kværnet kaffe)
100 g kombucha væske (den væske SCOBY ligger i)
1 stk SCOBY