Tilbage til opskrifter

Bønnesalat med soltørrede tomater og forårsløg

En dejlig bønnesalat med soltørrede tomater og forårsløg. Spis som en let frokost eller servér som tilbehør på middagsbordet. 

Sådan gør du

Bønner

Hvis du bruger tørrede bønner: Hæld vandet fra de udblødte bønner. Pil løg og hvidløg, skræl guleroden, og kom grøntsagerne i en gryde sammen med bønnerne og timian. Hæld vand på, så det dækker bønnerne med ca. 5 cm. Bring gryden i kog, skum kogelagen af, og skru ned til lav varme. Lad bønnerne simre i 40-50 minutter, til de er møre, men stadig har lidt bid. Hæld bønnerne til afdrypning i et dørslag.

Hvis du bruger bønner fra dåse: Dræn og skyl 2 dåser hvide bønner grundigt, og lad dem dryppe af. Brug dem direkte i opskriften.

Mens bønnerne stadig er lune, vendes de med olivenolie, eddike, salt og peber, så de suger smagen til sig.

Salat

Snit selleri, hvidløg, skalotteløg, og kom dem ned i skålen til bønnerne.

Skær soltørret tomat og tomater ud i små tern, og vend også dem i bønnerne. Smag bønnerne til med hakket estragon, og evt. ekstra salt og peber.

Vend rundt i bønnerne, og lad dem trække i 10 -15 min. inden de serveres, så alle elementer får tid til at hygge sig med hinanden.

Spis bønnerne som tilbehør til middagsbordet eller som selvstændig vegetarret med godt brød.

Ingredienser

Bønner og kogelage

150 g tørrede hvide bønner, udblødt i koldt vand i 12 timer eller 1 1/2 dåse hvide bønner fra Øland
1 løg
2 fed hvidløg
1 gulerod
5 kviste timian

Fyld

2 spsk olivenolie
2 spsk æbleeddike
Havsalt
Friskkværnet peber
1 tsk honning
3 stængler bladselleri
1 fed hvidløg
2 skalotteløg
½ bundt estragon
2 forårsløg
50 g soltørrede tomater
200 g friske tomater
¼ frisk rød chili, befriet for kerner

Find opskriften i Almanak

Find bogen her