Sådan gør du
Fritters
Hvis du bruger tørrede bønner: Udblød bønnerne natten over i rigeligt koldt vand. Kog dem i letsaltet vand under låg i 50–60 minutter, til de er helt møre. Hæld vandet fra, lad dem køle lidt af, og mos dem groft med en gaffel.
Hvis du bruger bønner fra dåse: Brug ca. 1 dåse hvide bønner (ca. 240 g drænet vægt). Dræn og skyl dem grundigt, og mos dem derefter groft med en gaffel.
Rør den grove bønnemos sammen med revet halloumi, finthakket chili, løg i tynde skiver, grofthakket persille, hakket oliven og citronskal. Vend det hele sammen med æg og kikærtemel, og smag til med salt og peber. Det er vigtigt, at massen er fast men saftig. Hvis den er våd i det, så tilsæt mere kikærtemel.
Varm vindruekerneolien op til 175°, eller indtil den syder og bobler omkring en tændstik uden svovl. Brug hænderne til at forme farsen til kugler i valnøddestørrelse – de vil ikke være perfekt runde. Fritér dem nogle stykker ad gangen, til de er gyldne og sprøde – ca. 2-3 minutter. Læg dem på køkkenrulle, og drys med en smule salt.
Dip
Rør yoghurten med grofthakket mynte, fintrevet hvidløg, citronsaft og sukker. Smag til med salt og peber.
Ingredienser
Fritters
75 g hvide bønner eller 1 dåse hvide bønner fra Øland
½ frisk grøn chilifrugt
1 løg
1 håndfuld persilleblade
30 g sorte oliven uden sten
Skal af 0,5 citron
1 æg
1 ½ spsk kikærtemel
Salg og peber
1 liter vindruekerneolie til friturestegning
Dip
2 dl græsk yoghurt 10%
1 håndfuld mynteblade
1 fed hvidløg
3 spsk citronsaft
½ tsk sukker