Verdens Bedste Køretur forlænger

Tilstrømningen til Nordhavns nye populære drive-in-bio har været så overvældende, at køreturen forlænges til den 29. maj. Og filmprogramet er allerede klar.

Billetterne er blevet udsolgt nærmest samtidig med, at de er lagt op, og mennesker, vi holder af fra kulturens brogede verden, har spontant tilbudt at byde velkommen til aftenens film, når de alligevel sad i bilen og ventede. På den lidt større klinge ser det ud som, vi kan være klar med både et par drive-in-koncerter og bil-yoga inden månedens udgang”, siger Claus Meyer.

Tidligere statsminister byder velkommen:

En af de uforudsete appelsiner i turbanen for Verdens Bedste Køretur har været de mange kendte værter, der spontant har budt ind med præsentationer af de forskellige filmvisninger. Indtil videre har både Mikael Bertelsen, Rasmus Botoft, Malte Ebert og Eske Willerslev været forbi.

Den helt store overraskelse var dog, da holdet fra Blinkende Lygter i sidste uge tilbød at dukke op for at markere 20-års-jubilæet for den legendariske, danske film,” siger Vicedirektør i Det Danske Filminstitut, Jakob Buhl Vestergaard.

Herudover byder Cinematekets egne eksperter også hver aften ind med en introduktion til de særligt håndplukkede filmklassikere.

Et stykke med Bertelsen i bilradioen:

Selv om de forskellige presenters ofte er en hemmelighed, også fordi aftalerne tit indgås på dagen, så kan vi afsløre, at Lars Løkke Rasmussen og Anders Lund Madsen på mandag byder velkommen til visningen af den franske film ”Cleo fra 5 til 7”, ligesom skuespiller Sara Hjort Ditlevsen introducerer Lars von Triers ”Breaking the Waves” torsdag d. 21. maj.

Det er helt perfekt balsam for sjælen til alle os, der savner et stykke med Bertelsen i vores bilradio,” siger Thomas Vibe fra Apple Flower Festival.

Billetterne er sat til salg:

Billetterne til næste uges filmklassikervisninger er netop sat til salg via www.cinemateket.dk, og gæsterne kan desuden i disse uger se frem til at prøve en ny menu med saftige meat- eller veggieballs i stedet for den indledende periodes Big Kahuna Burger inspireret af filmen Pulp Fiction. Som altid langes maden ind gennem bilruden ved ankomst, så alle kan spise sammen hver for sig.

”All I have in this world is my balls and my word. I don't break them for no one, you understand?”
(Scarface, 1983)

Filmprogram:
· Tirsdag d. 19. maj: 8 ½
· Onsdag d. 20. maj: Det er showtime
· Torsdag d. 21. maj: Breaking the Waves
· Fredag d. 22. maj: Den gode, den onde og den grusomme
· Lørdag d. 23. maj: Labyrinth
· Søndag d. 24. maj: The Piano
· Mandag d. 25. maj: Da Harry mødte Sally
· Tirsdag d. 26. maj: Blue Velvet
· Onsdag d. 27. maj: The Terminator
· Torsdag d. 28. maj: Ingen er fuldkommen
· Fredag d. 29. maj: Dronningen



Verdens Bedste Køretur er udviklet af Cinemateket, Meyers og Apple Flower Festival og realiseres i samarbejde med Big Bio Nordhavn og Tunnelfabrikken.