Mere end bare suppe: ”Det handler om at udforske vores rødder. Både som vietnamesere og danskere”

Har du gæstet vores sommerfristed Verdens Bedste Skovtur ved Udsholt Strand i den forgangne weekend eller starten af uge 29, har du måske - allerede fra middagstid - oplevet et halvt til et helt dusin mennesker med vietnamesiske såvel som danske aner defilere omkring på pladsen slæbende på enorme stålgryder, papkasser i flyttestørrelsen proppet med risnudler og bugnende fletfade læsset med ingefær, chili, løg og friske urter. Familien Vo brugte nemlig timevis på at ramme den helt rette intensitet og smagskompleksitet i den oksekødsphở, der hver aften blev revet væk af gæsterne i skovbrynet.

”Men netop det uventede møde mellem det danske og det vietnamesiske indkapsler jo hele vores families historie og virke. Vi og vores forældre kom hertil som bådflygtninge i 1980, og lige siden har vi på én og samme tid interesseret os for at udforske, hvor vi er kommet fra, og hvor vi er kommet til. Med andre ord: At bringe et stykke af Vietnam til Danmark og samtidig lade danske råvarer og den danske kultur væve sig ind i vores vietnamesiske,” supplerer søsteren, Loan Vo.

Netop de danske råvarer fyldte i familiens bud på en vietnamesisk sommersuppe til Verdens Bedste Skovtur: Her var lokale overskudsgrøntsager i gryden, ligesom de traditionelle forårsløg blev erstattet af sæsonnære rødløg skåret i papirtynde strimler. Kødet i familien Vo’s phở kom fra projektet Velfærdskød på Møn, hvor ægteparret Karen og Torben græsopdrætter de tyrekalve, der normalt slagtes kort efter fødslen som en del af den industrielle mejeriproduktion.

 ”Stedet hedder Birgers Herretøj, fordi der tidligere lå en tøjforretning i lokalerne. Men nu kalder vi stedet for en blomsterbutik, selvom den rummer alle mulige skæve og skønne indfald. Vi har forelsket os i Falster og Sydhavsøerne – især efter vi og Danh kom i kontakt med Claus Meyer omkring et stort ’land art’-projekt på Lolland. Så spurgte han, om vi ikke havde lyst til at lave suppe på Verdens Bedste Skovtur. Så nu står vi her. Med store budskaber i en lille skål,” slutter Loan Vo.