FodboldtrøjeFredag

Fredag den 9. oktober 2020 samles vi alle i kampen mod børnekræft. Danmark går på arbejde i fodboldtrøjer i alverdens farver for at vise, at vi støtter kræftramte børn, deres familier og arbejdet for at bekæmpe børnekræft og sygdommens følgevirkninger. Denne dag giver vi også en håndsrækning til børnecancerfondens arbejde, og du kan også være med til at støtte,

#FodboldtrøjeFredag

Danske Spil står bag Danmarks første, landsdækkende #FodboldtrøjeFredag til fordel for Børnecancerfonden. En indsamling, der løber i en måned og kulminerer med, at Danmark møder på arbejde i farvestrålende fodboldtrøjer fredag den 9. oktober.

Børnecancerfonden har gennem 25 år støttet forskning i børnekræft – en sygdom, der hvert år rammer 200 danske børn og deres familier. Men forskning koster penge. Mange penge. Derfor er Børnecancerfonden og Danske Spil gået sammen om indsamlingen #FodboldtrøjeFredag.

I Meyers har vi også valgt at støtte Børnecancerfonden, når alle medarbejdere fredag 9. oktober trækker i fodboldtrøjen. Samtidig donerer et udvalg af vores restauranter og bagerier denne dag en del af dagens salg til indsamlingen og arbejdet med forskning i børnekræft. 

Meyers Bageri

I Meyers Bageri donerer vi alle penge fra salget af vores hindbærsnitter fredag 9. oktober. Så læg vejen ned forbi en af vores fire bager-butikker og forsød din fredag ved samtidig at give et bidrag til en god sag. 

Meyers Deli

I Meyers Deli er der en ekstra god anledning til at spise aftensmad hos os. Vi donerer nemlig 50 kroner pr. solgt dagens ret fredag 9. oktober. 

Restaurant SULT i Cinemateket

På SULT i Cinemateket er det alt salget af vores soft ice, som vi fredag 9. oktober donerer til Børnecancerfonden. 

Meyers Frokostkøkken

I vores frokostkøkken sender vi hver dag mange hundrede frokostmåltider ud til virksomheder og kontorfællesskaber i Storkøbenhavn og Aarhus. Fredag 9. oktober donerer vi 5 kr. pr. frokostkuvert til Børnecancerfonden. 

> Læs mere om FodboldtrøjeFredag

 

  • FodboldtrøjeFredag

    Du kan også donere

    Støt børnecancerfonden

    Via MobilePay kan du sende et valgfrit beløb til 616616 - pengene går ubeskåret til forskning i børnekræft.

    Læs mere