Børneøvelser fra Smag på fagene

Øvelserne her er en del af hæftet, der blev brugt i forbindelse med forløbet 'Smag på fagene' i Herning Kommune. Hæftet består af en række øvelser, hvor børnene oplever, undersøger, regner, skriver og fortæller om råvarer og produkter, de selv tilbereder. Vi deler her en håndfuld øvelser fra undervisningsmaterialet, som børnene kan bruge derhjemme.

  • Sanselege og madmod

    Øvelser for børn

    Smag på fagene

    Øvelserne her er en del af hæftet, der blev brugt i forbindelse med forløbet 'Smag på fagene'.
    Smag på fagene er en årlig temauge for indskolingen i Herning Kommunes skoler, hvor eleverne fordyber sig i madens univers. Kokke og undervisere fra Meyers Madhus klæder lærere og pædagoger på til at gennemføre temaugen og giver inspiration til legende undervisning og aktiviteter, som giver eleverne konkrete og virkelighedsnære erfaringer med mad.

    Du får her fire øvelser fra det hæfte, der bliver brugt i undervisningen.

    Brug pilene her.

  • Tegneøvelse

    Øvelser for børn

    Æbletræet året rundt

    Inden vi havde køleskabe, var det nødvendigt at sylte frugter og grøntsager i sensommeren, så de kunne holde sig hele vinteren. Det er vigtigt at børnene kender til de forskellige sæsoner; forår, sommer, efterår og vinter, og at de ved hvordan sæsonerne har indflydelse på vores råvarer.

    Denne øvelse er simpel, da det eneste i skal bruge er opgavearket samt farveblyanter. Formålet med øvelsen er at vise børnene, hvordan æbletræet ser ud henover alle sæsoner, hvilket åbner op for en naturlig samtale om årstiderne og formålet ved at spise sæsonbaseret.

    Du kan downloade øvelsen her.

    Se mere
  • Spil

    Øvelser for børn

    Vendespil om talemåder

    I køkkenet har vi nogle talemåder, der for børn kan være svære at forstå, hvis de ikke blive forklaret grundigt. Her får i en øvelse, hvor forskellige talemåder og begreber i køkkenet kombineres med en sjov interaktiv leg.

    Øvelsen er et vendespil, hvor i først og fremmest kan snakke om ingredienserne på billedet, og dernæst tale om hvordan man bruger de forskellige begreber, som 'et fed, en klase eller en bakke' til at beskrive dem.

    Download
  • Regneøvelse

    Øvelser for børn

    Del peanuts

    I hjemmet kan i gøre algebra mere simpelt, ved at arbejde med flere sanser og give børnene mulighed for at bruge de sanser til at finde frem til en løsning.

    Her giver vi jer en simpel øvelse, hvor i kun skal bruge et enkelt glas med peanuts og vores opgaveark. Her handler det for barnet om at tælle peanuts og regne ud, hvor mange peanuts hver af hans kammerater får, hvis de skulle dele.

    Download
  • Skriveøvelse

    Øvelser for børn

    Duften af minder

    Krydderier har altid været med til at definere verdenskøkkenernes forskellige kulturer, og med kraftige aromaer kan duften af forskellige krydderier bringe minder og associationer frem.

    Vi vil gerne dele en sanseøvelse med jer, hvor børnene får lov til at dufte forskellige krydderier én for én. Børnene skal så bruge lugtesansen til at fremkalde minder og associationer, som de både kan tegne og beskrive ved hjælp af vores opgavehæfte.

    Download
  • Hjemmeskole

    Øvelser for børn

    Frugter og frø

    I naturen vokser der frø og frugter på træer og buske, for at planten kan formere og sprede sig vidt omkring. Denne øvelse giver børnene mulighed for at identificere forskellige frø i diverse frugter.

    Først og fremmest kan i lade jeres børn give eksempler på de frugter de kender, der indeholder frø. Efterfølgende kan i finde nogle frugter frem, skære dem over og studere udseendet på frøene. Endeligt har vi her vedhæftet et opgaveark, hvor børnene får lov til at tegne de frø de har set, samt farvelægge frugterne.

    Download