NU genåbner vores restauranter

Efter flere måneder i dvale, er det med kæmpe begejstring, at vi over de næste par uger trin for trin vil slå dørene op. Vi glæder os til at se jer alle sammen igen og gå sommeren i møde med stribevis af gode spiseoplevelser, drinks i solen og en fejring af, at vi igen kan samles til fabelagtige oplevelser. Nedenfor kan du læse, hvornår og hvordan vores forskellige steder åbner.

Her kan du spise på vores restauranter

Byen koger af bar forventningsglæde. I aften kan vi igen nyde en aften ved bardisken og cafébordet og tage plads på restaurantstolen og lade tjenere og kokke tage sig af aftensmaden. 

Vi er også top-klar til at slå dørene op og tage imod jer, når vi step for step åbner over den næste uges tid. Mandagsmad, kaffepauser og søde sager på Meyers Deli, fornøjelige frokoster og mondæne middage under trækronerne på Fasangården, hvide asparges og håndpillede rejer i Tårnets top på Christiansborg, brunch og teatertapas med byens bedste udsigt hos Ofelia i Skuespilhuset og ikke mindst et glædeligt gensyn med den populære weekendbrunch hos SULT. 

Nysgerrig? SÅ læs med nedenfor, hvor vi har samlet en guide til, hvor og hvornår du kan besøge vores forskellige restauranter. 

 

  • Vi åbner 22. april

    Meyers Deli

    Vi åbner både inde og ude

    Hvorfor skal du spise her: Dejlige måltider fra morgen til aften. Kaffepauser, frokostaftaler og afslappet aftensmad for hele familien. Nybagt brød, søde sager og delikatesser til at tage med hjem.

    Vi åbner både ude og inde og slår dørene op til vores grønne terrasse, hvor man kan slå sig ned med kaffe og sødt eller få serveret frokost i solen eller aftensmad under varmelamperne. Vi inviterer også til morgenmad og et par friske nyheder på menukortet sammen med vores velkendte klassikere og tavleretter.

    Læs mere
  • Vi åbner 23. april

    Fasangården

    Fornøjelige frokoster og mondæne middage

    Hvorfor skal du spise her: Velanrettede serveringer med rødder i det nordiske køkken, men med et globalt udsyn, tilrettelagt af køkkenchef Anika Madsen. Frokost i haven, middage i de gamle stuer og kaffe og søde sager rakt over disken i laden til spadsereturen.

    Da Fasangården slog dørene op i efteråret var det med stor jubel fra byens madanmeldere, der sendte både fem og seks stjerner afsted til køkkenet på den historiske Fasangården. Spis en velanrettet tre retters menu eller gå hele vejen med 'En på Fasanen', der byder på otte serveringer.
    I baghaven er petanquebanen åben, ligesom laden sælger dagens ret og kaffe til traveturen.

    Læs mere

Alle gæster skal booke bord mindst 30 minutter inden ankomst og fremvise gyldigt coronapas/negativ test. Desuden fastholder vi fokus på hyppig afspritning og god afstand, ligesom alle gæster fortsat skal bære mundbind, indtil man sidder ned.

  • Vi åbner 27. april.

    Tårnet på Christiansborg

    Smørrebrød og middag i Tårnets top

    Hvorfor skal du spise her: Spis i byens højeste luftlag og kom helt tæt på en af Københavns mest spektakulære bygninger. Gedigent smørrebrød og smagspakket aftensmad tilberedt af erfarne hænder.

    Genbesøg København og vær turist i egen by, når vi byder indenfor både til formidabel smørrebrød til frokost og en aftenmenu med hvide asparges og håndpillede rejer, smørstegt rødspætte filet, tatar med basilikumcreme og meget mere.

    Læs mere
  • Vi åbner 22. april

    Café og restaurant Ofelia

    Teatertapas og brunch

    Hvorfor skal du spise her: Et af byens bedste sol-spots findes på træmolen foran Ofelia. Nyd foråret med kolde drikke, snacks og grillede panini. Fra 6. maj åbner vi indendørs med teatertapas og weekendbrunch.

    Når Skuespilhuset lader tæppet gå for de første forestillinger 6. maj er vi ligeså klar med indedørs servering. Til glæde for både teatergæster og alle andre, der lægger vejen forbi til en dejlig spiseoplevelse. Udsigten har aldrig været bedre.

    Se mere

Det syder og bobler ikke kun i vores køkkener, men også i vores eventkalender, der lige om lidt bugner med fællesmiddage, samtalekøkkener, musikquiz, skakturneringer, forfatteraftener, byvandringer og meget mere. Følg med på vores sociale kanaler og her på vores hjemmeside.

  • Vi åbner 30. april

    Sult i Cinemateket

    Den populære brunch er tilbage

    Hvorfor skal du spise her: Hvis du også har savnet at lade weekendens formiddage gå med et overflødighedshorn af sprøde croissanter, chiagrød med kokosmælk, shaksuka med spicy tomatsauce, nybagt brød, yoghurt og granola, frisk frugt og æg, så er Sult leveringsdygtig. Den populære brunch er tilbage!

    Restauranten åbner d. 6 maj med nyt aftenkort, Burger & Bango, Filmquiz og nye Dinner & a movie arrangementer i samarbejde med Cinemateket.

    Læs mere
  • Vi åbner 6. maj

    Operaen

    Middag med en udsigt

    Hvorfor skal du spise her: Hvad enten du har en forestillingsbillet i hånden eller ej, kan du tage plads og nyde panoramaudsigten over København i lyset af Olafur Eliassons tre glødende lamper.

    På alle forestillingsdage holder restauranten åbent tre timer, før forestillingen begynder.
    Ved matinéforestillinger åbner restauranten to timer, før forestillingen begynder.

    Se kommende events nedenfor.

    Læs mere

Nyheder