Den nye nordiske kost: når sundhed møder velsmag

Den nye nordiske kost er ligeså sund som middelhavskosten. Det mener en række internationale sundheds- og ernæringsforskere. I maj måned udgav FN’s sundhedsorganisation WHO en rapport, der kalder den nye nordiske kost ”klart helbredsfremmende” og opfordrer de nordiske lande til i endnu højere grad at bruge den nye nordiske kost i det officielle kostarbejde.

 

Middelhavskosten har længe været fremhævet af forskere som særligt helbredsfremmende og medvirkende til færre hjertekarsygdomme og tilfælde af type 2-diabetes. Men ifølge WHO er der nu stærke beviser for, at den nordiske kost er ligeså effektiv mod disse livsstilssygdomme og kan hjælpe i forbindelse med vægttab.

João Breda, leder af WHO’s regionale kontor for forebyggelse i Europa, kalder det en ”ekstraordinær bedrift”, at det er lykkedes de nordiske lande at opfinde en kosttype, der er ligeså sund som middelhavskosten, og som samtidig er bæredygtig og har store kulinariske kvaliteter. Livsstilssygdomme eksploderer for tiden i Europa, hvor 86 % af alle dødsfald nu skyldes cancer, kroniske luftvejslidelser, diabetes eller hjertekarsygdomme.

Mindre kød – mere grønt

Den nye nordiske kost blev udviklet i et samarbejde mellem Nordisk Ministerråd samt folk fra den danske restaurant Noma og Meyers Madhus med Claus Meyer og ernæringsforsker Arne Astrup i spidsen. Kosten er baseret på bær, frugt og bælgfrugter, fisk, grove grøntsager som kål og rodfrugter samt fuldkorn som rug, havre og byg.

Med så grønt et afsæt er den nye nordiske kost nærmest per definition med til at nedsætte kødindtaget”, fortæller Jens Andersen, direktør i Meyers Kantiner, og fortsætter:

I Meyers Kantiner, ja faktisk i hele Meyers-koncernen, har vi jo aldrig været i tvivl om den nye nordiske kosts kvaliteter for både krop og sjæl. Det smager fantastisk! Det er grønt, det er lokalt, det er friskt, og nu slår WHO så for alvor fast, at det er ligeså sundt, som vi i Meyers hele tiden har vidst”.

Spis efter sæsonen

Den nordiske kost har sit afsæt i friske lokale og regionale råvarer i sæson. Det betyder konkret, at vi skal spise, hvad der naturligt forefindes i naturen omkring os – hele året.

Fra det sene forår til det tidlige efterår er udvalget af frugt og grønt enormt, og vi kan mæske os i friske grøntsager hver eneste dag. Det er højsæson for de fleste fiskearter og deres rogn, som i allerhøjeste grad er en fast del af den nordiske kost”, fortæller Jens, der selv er uddannet kok.

Fra oktober måned og frem til midt på foråret består kosten – med enkelte undtagelser – af de råvarer, vi kan gemme. Kartofler, rødder, løg, kål, m.m. udgør primært den lidt grovere vinterkost. Men også æbler, korn og vildt, foruden de mange råvarer, som kan henkoges, syltes, saltes, røges eller på anden måde forarbejdes, så de kan holde sig, er en basal del af den nordiske vinterkost.

Til foråret, når tingene igen begynder at skyde op af jorden, starter det hele forfra. Cyklussen er fuldendt, men fortsætter samtidig sin naturlige gang. År efter år.

Det er sådan, vi laver mad i Meyers Kantiner, for det giver så uendelig meget mening for os at forholde os til den verden og det lokalmiljø, som vi er en del af. Det gavner ikke kun den enkelte, men os alle sammen”, afslutter Jens.

Ny nordisk kost - kort fortalt

  • Kosten indeholder: Mere frugt og grønt hver dag, især bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, kartofler og krydderurter.
  • Mere fuldkorn fra især havre, byg og ryg – et eksempel kunne være den nordiske risotto lavet på byg – kaldet bygotto.
  • Mindre kød og mere mad fra hav og søer.
  • Mere mad fra de vilde landskaber (populære eksempler er ramsløg og havtorn).
  • Økologisk, hvis muligt, men undgå tilsætningsstoffer.
  • Den nordiske kost er udviklet af forskere og kokke i perioden 2004-13.
  • Kosttypen er inspireret af succesen med Noma, og det nye nordiske køkken forener bæredygtighed, årstidens sæsoner, lokale råvarer, sundhed og velsmag.