Scor en gratis julekage med hul i

En gammel skrøne påstår, at bløde pakker skulle være mindre værd end deres hårde modpart. Den slags smædekampagner må utvivlsomt være startet af folk, hvis pakker ikke har været lavet af friteret dej rullet i kanelsukker, fyldt med kirsebærsyltetøj eller toppet med flødeskum og kandiseret appelsinskal. Det er nemlig lige præcis hvad der indgår i vores håndlavede juledonuts hos Meyers Deli, og i dag fra kl. 10 giver vi et gratis eksemplar med, når du spiser eller slubrer løs i delien. Det er vores måde at sige tak til jer, der gæster vores Meyerske madklubhus på Gl. Kongevej.

Den gode julegerning uddeles til gæster, som køber mad og/eller drikke til indtagelse i Meyers Deli 3. december fra kl. 10. Vi har to varianter - den ene med kirsebærkompot og kanelsukker, den anden med sukker og kandiseret appelsinskal. Vores juledonuts laves i hånden, og lidt ventetid kan derfor forekomme. Der vil være et begrænset antal til rådighed. 

Donutens historie

En donut er en pandekageagtig beignetdej, som formes til sin karakteristiske ringform, med eller uden hul i midten, før den friteres i olie eller fedt. Allerede i midten af 19. tallet lavede hollænderne olykoeker også kaldet "oliekager". Da hollænderne begyndte at bosætte sig i USA fortsatte de med deres tradition om at lave olykoeker, men påvirkningen af andre kulturer blev til, hvad vi i dag kalder donuten. I 1847 opfandt amerikaneren Gregory hullet i midten for at øge overfladebehandlingen og forhindre det ubehandlede center. Donuten uden hul fyldes oftes med fyld som syltetøj eller creme efter den er friteret. Donuts kan pyntes med alverdens krymmel, glasur, sukker, karamelsauce, glace, eller lignende. De skal helst spises på selve dagen, hvor de holder sig mest friske.

Hver morgen i december sender vi dig en ny julegerning. 24 låger, der gemmer på overraskende, lærerige og velsmagende oplevelser og fortællinger. Skriv blot 'ja tak' i kommentarfeltet.

Tilmeld dig Julegerningen

{{Message}}

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Ikke en gyldig e-mail adresse.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

* Ved at skrive mig op til nyhedsbrevet siger jeg samtidig ja til at modtage en daglig mail i en tidsbegrænset periode på i 24 dage i december. Jeg kan til enhver tid afmelde mig igen via direkte link i mailen.

Manden bag vores juledonuts

Vores donuts bliver rullet, bagt og kogt af vores amerikanske bager Rei Matteson. Rei Matteson er manden, der fra 1. august har holdt bagel- og donutgryderne i kog i kælderen på Meyers Deli.

Rei er født og opvokset i en religiøs kult i Wisconsin, som forældrene brød ud af, da han var tre år gammel. Han har 14 brødre og søstre, er hjemmeskolet og fik job i et køkken som 14-årig for at tjene penge til husholdningen. Han blev bidt af bagning i Texas som 20-årig og han har siden suget viden til sig i et jødisk bageri i Williamsburg, Brooklyn samt luksus-bagel-butikken Black Seeds i New York, inden han altså endte hos Meyers på Grand Central Station i 2018.

Julefrokost i Meyers Deli

Vi byder indenfor til julefrokost med venner, familie eller kollegaer i Meyers Deli på Gammel Kongevej. Hvis I ønsker at tage maden med hjem, har I også mulighed for at bestille julefrokosten ud af huset. 

Julemenuen består af: 

Christiansøsild med rødbeder og tyk fløde
Rødspættefilet og remoulade rørt med kapers og kørvel
Salat af saltbagt knoldselleri med enebær, grønkål og hasselnødder
Confit af andelår og krydret rødkål kogt med solbæreddike
Gode oste med blommerelish og oliven
Brød fra Meyers bageri og smør
Risalamande med kirsebærsauce og sukkerristede mandler

Menuen koster 185 kr. pr. person.

Book bord i Meyers Deli

Følg Meyers Deli på Instagram her.

Håndlavede juledonuts