"Jeg var nok den eneste iraner på indlandsisen den jul"

Mehran Zandian kom til Danmark fra Iran som 16-årig. Hans møde med flæskesteg og brun sovs står som et skelsættende minde, og selv om han ikke selv fejrer jul, samles han alligevel med den nærmeste familie til and i iranske klæder. Mød manden bag vores persiske madkursus, og få opskriften på den eksotiske ”juleand”, som er et dyr man, ifølge Mehran, bør ære i højere grad.

Vi ved, at du ikke selv fejrer jul, Mehran. Men har du alligevel et forhold til den kristne højtid?

”Ja det har jeg faktisk. Den store armenske befolkningsgruppe i Iran er kristne og fejrer jul. Mit første barndomsjuleminde var, da vi besøgte vores kristne venner i Teheran. De havde pyntet juletræ og samledes med familie og venner om bugnende fade af persisk festmad. Jeg kender faktisk mange muslimer, som køber juletræer og pynter dem, fordi de synes, det er en sjov og smuk tradition. Nogle lægger også gaver under, men det er mest for børnenes skyld.”

”Lige før det, vi kender som juleaften i Vesten, holder vi jo Yalda-fest i Iran. Det er en fejring af vintersolhvervet, hvor vi samles for at spise juvelris, granatæbler og vandmelon og læse gamle persiske digte op. Yalda er farsi for ’fødsel’ og ærer lysets gudinde, Mithra, som et symbol på, at lyset nu vil sejre over mørket. Det er altid en utrolig smuk aften.”

Hvordan var mødet med den danske jul så?

”Jeg kom til Danmark, da jeg var 16 år gammel. Jeg flygtede på grund af den lange krig mellem Iran og Irak, der varede næsten i 10 år, men også for at komme væk fra det totalitære regime, der berøvede os vores basale sociale rettigheder efter revolutionen i 1978. I Danmark mødte jeg Hans Christian og Vibeke i Randers, som tog mig ind og gav mig et værelse og en hverdag. Hans Christian var med til at bygge det første gymnasium i Julianehåb på Grønland, og de tog mig med derop en december. Jeg husker tydeligt at jeg tænkte ’wauw, så holder jeg jul her midt i julemandens land, og nok som den eneste iraner på indlandsisen.’”

”Allerede inden da var jeg dog blevet introduceret til dansk jul med dans om træet og gaveudveksling. Jeg elskede flæskestegen og den brune sovs, for sjovt nok var den slags ting eksotiske for mig. Det var helt pudsigt at smage and med brunede kartofler i stedet for granatæble. Det er jo sådan, det er med mad: Mad er den perfekte brobygger i møder mellem kulturer. I år skal jeg for eksempel gengælde tjenesten 35 år senere og lave persisk private dining-julefrokost hos Hans Christian og Vibeke. Sådan kan en julefortælling skifte gastronomisk fortegn.”

Hvad laver du selv juleaften, når alle andre spiser risalamande og pakker gaver op?

”Nu om dage mødes vi altid den 24. december min mor, min storebror og jeg selv. Vi fejrer ikke det kristne budskab, men samles mere for hyggens skyld. Lidt som til Yalda-fejringen, jeg nævnte før. Det er en aften, hvor tiden og det danske samfund går i stå. Det udnytter vi til at bruge tid med hinanden og spise and med valnødder og granatæble.”

Den der ret med and, den synes jeg, at jeg har hørt noget om før?

”Ja, retten hedder khoreshte fesenjoon og er en luksuriøs festret fra det persiske køkken. Du kan vel godt kalde det for and med brun sovs, haha, men sovsen er altså flødeløs og i stedet lavet af valnødder og granatæblejuice. Vi laver den faktisk på mit kursus i Meyers Madhus, ligesom den er helt central i min kogebog om persiske livretter.”

”Når min mor lavede retten, husker jeg tydeligt, at min far samtidig fortalte historier om dengang han var knægt og tog på fuglejagt med sine brødre. Om vinteren stod de tidligt op om morgenen, tog deres lange gummistøvler på og gik ud til marskområdet Mordâb-e Anzali ved Det Kaspiske Hav. Det var frostvejr, og de frøs. Men tanken om den dejlige gryderet holdt dem varme. Ude i marsken kunne de bare plukke ænderne op. Staklerne kunne ikke flyve væk. De var jo frosset fast i isen i løbet af natten! De tog derefter deres store fangst med hjem, hvor den lækreste khoreshte fesenjoon blev til.”

Få opskriften på Mehran Zandians persiske and her. 

 

Så andestegen er altså noget, der binder Danmark og Persien sammen juleaften?

”Ja, det kan du vel godt sige. I hvert fald i mit tilfælde. Jeg synes, der skal være en særlig anledning, når man spiser and. Og alle mulige andre dyr for den sags skyld. Jeg er blevet mere grøntspisende gennem årene, og ikke af samme grund som mange danskere, jeg hører rundt omkring sige, at de bliver vegetarer for sundhedens skyld - for deres egen skyld. Jeg tænker både på, at det skal være godt for mig og naturen”

”Lad mig sige det sådan her: Vi lever i et land og en kultur, hvor vi producerer og fortærer kød på samlebånd. I min optik er det en misforståelse, at kød er noget, man bare SKAL have, og som må produceres efter laveste fællesnævner. Historisk set skulle dyr kun dø til særlige anledninger. Det var noget man ofrede til guderne og samledes omkring ved bålet. Jeg håber, at mange flere vil bruge julen på at spørge sig selv ’ærer jeg det dyr, jeg har fået mulighed for at spise?’. De gaver vi har fået af jorden og naturen er nemlig langt vigtigere end dem, der ligger under træet.”

Blå bog

- Mehran Zandian er født i Iran i de glade 60’ere. Han kom til Danmark som flygtning som 16-årig.
- Bor i dag i Randers, men besøger ofte sin mor på Nørrebro i København, hvor han også underviser i persisk madlavning i Meyers Madhus.
- Har studeret klassisk arkæologi og industrielt design i henholdsvis Aarhus og Kolding. Drømmer om at åbne en persisk gourmetrestaurant med grønt fokus.
- I 2018 udgav Mehran bogen ’Mine Persiske Livretter’ med opskrifter og private billeder fra sin familie og sit hjemland.

Hver morgen i december sender vi dig en ny julegerning. 24 låger, der gemmer på saftige, lærerige, generøse og velsmagende oplevelser og fortællinger. Skriv blot ja tak i kommentarfeltet.

Tilmeld dig Julegerningen

{{Message}}

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Ikke en gyldig e-mail adresse.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

* Ved at skrive mig op til nyhedsbrevet siger jeg samtidig ja til at modtage en daglig mail i en tidsbegrænset periode på i 24 dage i december. Jeg kan til enhver tid afmelde mig igen via direkte link i mailen.