Julen hos familien Meyer

For Claus Meyer, hustruen Christina og børnene Elvira, Viola, Augusta og Valdemar rimer julen på nisselandskab, andesteg og røde huer. Men også på grønne vibrationer, julepynt fra dødsriget og et krybbespil i baghaven, som involverer 100 mennesker, Gretha Thunberg og et halvt ton levende ørkenpattedyr. Vi mødte de to familieoverhoveder til en snak om den Meyerske jul.

Lad os lægge ud med en blød pakke: Hvad betyder julen for jer?

Claus: ”At det er en særlig tid, hvor man begynder at tænke over alt det, året har budt på. Jeg fyldes især i december af taknemmelighed og føler trang til at give tilbage. Til dem jeg holder allermest af, og til dem, som har meget mindre, end vi selv har. Man skal forsøge at være et generøst menneske året rundt, men Julens mirakel kan jo forstås på den måde, at Gud gjorde sig umage med at vise sin tilgivende kærlighed til os gennem Jesus. Himlen kyssede jorden i december, så måske kan vi også selv gøre os ekstra umage med at vise vores kærlighed.”

Christina: ”Jeg er enig i, at man altid skal forsøge at gøre gode gerninger, men for mig forstærkes den trang ikke af, at kalenderen skriver december. Det gør til gengæld den vægt og betydning, jeg tillægger traditioner. Når man bliver ældre, og hvor man i mit tilfælde har mistet begge sine forældre, så bliver det endnu vigtigere at holde fast i de ting, der føles som ’det plejer’. Traditioner er vigtige for familielivet, og til jul mindes jeg min barndom.”

Er der da noget bestemt i barndommen, der har formet jeres forhold til julen?

Christina: ”Jamen faktisk noget så simpelt som vores kalenderlys. Det er den samme model hvert år. Slankt, underdesignet og totalt nostalgisk, præcis som da jeg var barn. Trods min store interesse for design hopper jeg ikke med på nye juletrends. Det skal føles umoderne, rigtigt og varmt. Med æbleskiver og risengrød, sådan som det altid har været.”

Claus: ”Nisselandskabet. Uden tvivl. Det har været en tradition med min mormor siden jeg var lille. Vi bygger stadig landskabet i spisestuen komplet med spejlsø, pladevat og perlevævede huse og kirker, som min mor har lavet. Selv om vores datter Augusta er 14 år nu, kan jeg stadig se mig selv i hendes øjne, når nisselandskabet står færdigt.”

Hvad står der på bordet hjemme hos Claus Meyer og familien juleaften?

Claus: ”Det samme som i mange andre hjem, tror jeg: And, flæskesteg og nogle gange en gås. Nogle gange steger jeg kartofler i andefedt, som min svigermor plejede at gøre, for at vise sin kærlighed til mig.”

Christina: ”Men det bliver nok også lidt mere grønt i år. Augusta spiser jo vegetarisk”.

Claus: ”Ja, det er som om, at vi spiser mindre og mindre kød hvert år. Og nu med en vegetar i familien laver vi særskilte grønne retter, så hun ikke føler, at hun går glip af noget. Vi er meget traditionsbundne, når det kommer til julemad, men selvfølgelig vibrerer man med stemningerne i samfundet. Måske det bliver bagt rød spidskål med granolie, honningglaseret knoldselleri eller en af de andre grønne juleopskrifter, vi har arbejdet på i løbet af året.”

Er der et særligt juleminde, der står jer nært?

Christina: ”Det må næsten være julepynten, vi lavede sammen med de indsatte fra Vestre Fængsel. Jeg tror stadig, jeg har nogle liggende herude bagved. Er de ikke smukke?”

Claus: ”Som en del af et større fængselsprojekt i 2014, hvor vi skabte mad og muligheder med og for en række indsatte, lavede de også julepynt, som blev solgt videre. De her fede, foldede lanterner. Det skulle være noget, de kunne producere uden farligt værktøj. Så ingen sakse eller knive. Jeg glemmer aldrig billedet af de hærdebrede mænd, der glæder sig, imens de folder tykt papir smukt med deres hænder.”

Nu har I fortalt meget om klassiske juletraditioner. Men er der nogle, som er særligt Meyerske?

Christina: Det lyder måske lidt morbidt, men altså… det ligger nok i forlængelse af mine følelser omkring julen som noget nostalgisk. Noget der rækker tilbage i tiden og minder os om familie og venner. Også dem, der ikke er her mere. Flere år har jeg faktisk kopieret billeder af afdøde familiemedlemmer, lavet pynt ud af dem og hængt det på træet. På den måde er alle fra fortiden også med til jul i nutiden.”

Claus: ”Og så er der selvfølgelig krybbespillet… det… det må Christina hellere forklare. Hun er jo chefproducer.

Christina: ”Sikke en titel! Men ja, krybbespillet er en tradition, der har grebet om sig. Vi har en gammel stald bag huset og tænkte for ti år siden, ’hvorfor ikke spille juleevangeliet igennem med ungerne?’. Vi fik Poul Joachim Stender, der er præst i Kirke Saaby og en nær ven af familien, til at holde gudstjeneste i stalden. Vi var klædt ud som Josef og Maria, og børnene som små og store basunengle. Vi begyndte at invitere vennerne og byde på mad og drikke bagefter.”

Claus: ”Og med tiden er det eksploderet, haha…” 

Christina: ”Ja, nu er det blevet noget nær en decideret samtidsrevy i juleklæder. Vores forfattervenner omskriver juleevangeliet med kant og kærlighed, og vi er vel omkring 100 mennesker som samles. I år er der blandt andet Gretha Thunberg, Trump og Bubber på plakaten. Folk klæder sig ud, bygger kulisser og så øver vi et par gange, før det går løs. Det er hylende morsomt.”

Claus: ”Glem heller ikke kamelen Abu. Han blev en god ven af familien for nogle år siden, efter jeg bestilte ham til morgenvækning til din fødselsdag. Nu er han altid med sammen med sin cirkusglade ejer. Men Abu bliver nervøs, hvis han ikke må komme med sin gode ven, æslet. Det passer heldigvis rent fint ind i temaet. Bare æslet ikke bliver forskrækket over den granvoksne mand, der skal spille Jesus i år uden en trevl på kroppen.”

Apropos krybbespil, er der noget med en kirke i år?

Claus: ”Ja, jeg skal faktisk være gæstetaler til et arrangement med vintersolhverv som tema i Roskilde Domkirke den 21. december. Jeg skal tale om det uforklarlige, om føde og om gæstfrihed som begreb.”

Christina: ”Det skal nok blive sjovt. Vi plejer at gå i kirke juleaften. Også da vi boede i New York. Der besøgte vi Den Danske Sømandskirke i Brooklyn. Det er utrolig så fædrelands-dansk man kan blive, når man flytter til et nyt land, og kalenderen skriver december. Det er en følelse og en glæde der bor i en, uanset hvor i verden man befinder sig.”

Mens samtalen har fundet sted, er det slanke kalenderlys brændt perfekt ned over endnu et tal. Christina puster flammen ud og henter en kasse med perlevævede huse, kirker og godtfolk til nisselandskabet. Det er blevet tid til at bygge op.

Du kan læse meget mere om Meyers Klassiske jul i kogebogen Meyers Julemad. Tjek også de grønne juleopskrifter i vores gratis, digitale minikogebog Meyers Grønne Jul ved at klikke her.

Hver morgen i december sender vi dig en ny julegerning. 24 låger, der gemmer på saftige, lærerige, generøse og velsmagende oplevelser og fortællinger. Skriv blot ja tak i kommentarfeltet.

Tilmeld dig Julegerningen

{{Message}}

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Ikke en gyldig e-mail adresse.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

Feltet er påkrævet, udfyld venligst.

* Ved at skrive mig op til nyhedsbrevet siger jeg samtidig ja til at modtage en daglig mail i en tidsbegrænset periode på i 24 dage i december. Jeg kan til enhver tid afmelde mig igen via direkte link i mailen.