Frivillig på festival med Meyers

Vi søger folk til at hjælpe os med alt fra produktion af flæskestegssandwich, til glade folk, der kan betjene kassen og lange mad over disken.

For 10. år i træk sætter vi teltpælene ned ved årets Roskilde Festival. Som den absolut største af sæsonens festivaler er der brug for mange hænder, både før musikdagene og mens musikken spiller.

På Roskilde Festival skal du arbejde:

3 vagter af 8 timer varighed under musikdagene - eller
4 vagter af 8 timer varighed uden for musikdagene.
Du har også mulighed for at købe adgang til medarbejdercamp. Billetsalget til medarbejdercamp er ikke åbent endnu, så følg med på Facebook ind til da.

Som frivillig på festivaler sammen med os bliver du en del af et kæmpe hold, med en masse andre, glade festivalgængere, du får personalemad af god kvalitet og en kold fadøl efter arbejde – udover et festivalarmbånd selvfølgelig.

Vi søger i alt 340 frivillige til at hjælpe os med at tilberede mad, lave sandwich, blende smoothies, bage brød, skænke øl, betjene kasseapparater, rydde op, vaske op, stille op og pakke ned.

Du bliver en del af et lystigt hold, der elsker det sammenhold og de uforglemmelige oplevelser, man får, når man knokler, griner, hygger og fester sammen. Det smitter nemlig at være frivillig på sommerens festivaler. Glæden og gejsten forplanter sig, og når det hele spiller, så venter der smukke øjeblikke, et unikt fællesskab og ganske ofte nye venskaber.

Roskilde Festival

Festivalen foregår 27. jun. – 4. jul. 2020 i Roskilde. Du skal forvente at arbejde 24 timer.

Tilmeld dig teamet på Roskilde Festvial her.