Meyers og Danmark spiser sammen

Meyers samarbejder med Folkebevægelsen mod Ensomhed, og bakker op om Danmark Spiser Sammen i uge 45. Vil du være med til at danne nye fællesskaber i din opgang, på din villavej og i dit lokale bymiljø?

I uge 45 opfordrer vi hele Danmark til at spise sammen, og vi håber, at du vil være med. At blive inviteret indenfor til en kop kaffe eller et måltid glæder de fleste. Nogle vader i invitationer, men det er langtfra alle, så vi glæder os over at deltage i Danmark Spiser Sammen, hvor vi gør os umage med at invitere nye gæster ind i vores fællesskaber. Vores kokke forbereder til lejligheden en dejlig simreret, som vi leverer hjem til dig, hvis du inviterer nye bekendtskaber til middag.
I uge 45 hjælpes vi ad om opfordringen til at lade mennesker over hele landet åbne deres hjem for både velkendte gæster, flygtige bekendtskaber og venner, man endnu ikke har mødt. Vi viser os, at Danmark kan være et land med værtskab i verdensklasse, og så se, hvad et sådant initiativ mon kunne føre med sig.
Om du inviterer til en uforpligtende kop kaffe eller et treretters middagsselskab, er ikke det afgørende. Det vigtigste er, at mennesker, der normalt ikke mødes, bliver bragt sammen i fællesskabets navn.

At blive inviteret indenfor til en kop kaffe eller et måltid glæder de fleste. Nogle vader i invitationer, men det er langtfra alle, så vi glæder os over at deltage i Danmark Spiser Sammen, hvor vi gør os umage med at invitere nye gæster ind i vores fællesskaber.

Claus Meyer

 

Giv det videre
Vi hjælper med måltidet. Vi har øvet os i årtier på at lave dejlig mad og vi giver hjertens gerne alt det, vi har lært, videre. Du må få vores opskrifter og vores kokke giver kokketips til tilberedningen og anretningen, så din køkkenindsats bliver så enkel som muligt, smagen sidder lige i skabet og tallerkenen fremstår smuk og fristende.
Snør forklædet og find simregryden frem. Vi giver dig nemlig opskriften på vores allerbedste butterchicken, der giver varme i hele kroppen - især hvis du nyder den i fælleskab.
> Find opskriften på butter chicken.
Omdrejningspunktet for at invitere nye bekendtskaber indenfor kan lige så vel være så simpelt som en kop kaffe og et stykke hjemmebag.
> Find opskriften på havrekage med æbler
Spis i fællesskab
Der er noget helt særligt ved at sætte sig omkring bordets glæder, og nyde et godt måltid sammen. Her spiser vi os tættere på dem, vi holder af og lærer nye mennesker at kende. Indimellem sker der ligefrem et mirakel. Vi møder en ny ven, finder en kæreste eller ser et andet menneske med helt nye øjne. Det er selvfølgelig de måltider, vi husker allerbedst.
Bestil et måltid - nyd det i fællesskab
Hvis du hellere vil bruge tiden i stuen med gæsterne end i køkkenet, så har kokkene et forslag til en velsmagende ret, som du kan få leveret til DKK 50. Du skal blot varme og anrette maden, så har du og dine gæster et lækkert måltid på under en halv time.
> Bestil måltidet til dig og dine gæster
Håbet er, at vi alle bliver bedre til at invitere andre indenfor – men også til at selv at sige ja tak til invitationer til at deltage i nye fællesskaber.

Langbordsmiddag i Meyers Deli og Enigma
I kan også hjælpe os med at hylde fællesskabet, når vi inviterer til fællesmiddag på Meyers Deli eller på Enigma. Til lejligheden laver vi et velsmagende måltid, som vi deler henover bordet sammen med dem, vi holder af og sammen med helt nye venner. Følg med her på siden, når vi offentliggør info om billetsalg.