Læs mere her

En persisk middag kan virke overdådig, nærmest teatralsk, med sine farverige risretter, grillet lam, gryderetter, dips, salater og søde sager. Ofte spiser man det hele nærmest samtidig, så der er god tid til at drikke og danse. Her lader vi dog dansen vige til fordel for en grundig indføring i det persiske køkken.

Hvad lærer du?

Vi smager på persiske pickles som sprøde saltede babyagurker, syltede vilde skalotteløg og eddikesyltede hvidløg. 

Du lærer at lave ”mâste moosir” – en aromatisk yoghurtdip med vilde skalotteløg, der er godt tilbehør til grillretter – som vi også kommer omkring – og vi laver en delikat og fyldig aubergine omelet.

Du lærer at lave en af de meste populære ”mazzeh” (små-ret) fra bjergene ved det kaspiske hav – ”zeytoon parvardeh” med oliven, friske krydderurter og syrlig granatæblemelasse. 

Ris er ikke bare ris. Potentialet for smag og konsistens er enormt, når man behandler de løse og lange rissorter med den omhu og respekt, som er typisk for det persiske køkken. Vi tilbereder ”juvelris” – langtidsdampede, aromatiske ris med pistacienødder, safran, rosenvand, rosiner, blancheret appelsinskal m.m. Du lærer blandt andet at opnå en perfekt ”tah-dig” – en karamelliseret, velsmagende bund, som dannes ved den langsomme dampning.

Vi griller en variant af persisk lammekebab. Vi tilbereder andre klassiske retter som ”Zereshk polo ba morgh” – kylling i safransauce med berberis – og lammeragout med selleri og soltørret lime.

Søde sager skal der til, f.eks. ”toot”, som er morbærformet marcipankonfekt med rosenvand og pistacienødder, der hører det persiske nytår til, og "Bastani akbar mashti" der er en safranis med orkiderod og rosenvand.

Bemærk: Menuen vil variere med sæsonen og Mehrans inspiration.

Vælg dato og billetter

  • Ons. 30. okt Udsolgt

    Meyers Madhus i København, kl. 17:00 - 22:00

  • Tir. 3. dec Få billetter

    Meyers Madhus i København, kl. 17:00 - 22:00

Book din plads
på kurset

pers.

1.295,- pr person

Book plads
pers.

1.295,- pr person

Book plads
Tilbage

Persien ifølge Mehran Zandian

Deltager information

Tilføj navn og kommentar (fx allergener, kørestolbruger o.lign.)

Deltager {{$index + 1}}

Navn er påkrævet