Navn skal udfyldes.

Bagekursus for vaskeægte bagenørder 

Nørd igennem med vores dygtige bagere på vores hidtil mest avancerede bageskole. Hvis du allerede er ferm med surdej og ælteteknik og mestrer glutenstrukturen og de splintrende sprøde croissantdeje, så er dette bagekursus din vej ind i bageuniversets næste niveau.

Nu giver vi ny og endnu mere nørdet inspiration til alle hjemmebagere og bygger ovenpå alt det, som vi i årevis har øvet os på i vol. 1 og vol. 2.

På vores bagekursus vol. 3 går vi et skridt længere ind i bagningens univers og udfordrer dig med teknikker, finesser og håndværk fra øverste hylde. Vi går endnu mere i dybden og nørder igennem som kun dem med mel og surdej i tankerne kan gøre det!

Kort sagt har vores dygtige bagere lagt an til vores hidtil mest avancerede bagekursus, der gør dig i stand til at bage endnu bedre brød og hæve dit bageniveau til helt nye højder.

Det kan du opleve

100 % fuldkornsbrød

På det nye bagekursus lærer vi dig at lave det udfordrende 100% fuldkornssurdejsbrød med ristet kim og klid (der smagsmæssigt er al anstrengelse værd). Gissleberga kalder vi det - opkaldt efter den mølle i Sverige, hvor vi får melet fra.

Du kan læse mere om brødet her.

Levainbrød på rosinsurdej

Du bliver også introduceret til Levainbrød, som kendetegnes ved surdejen med vilde gærceller fra tørret frugt.

NY-bagels

Få hænderne i dejen til de chewy New Yorker-tro bagels, der først skal koges i en maltopløsning og dernæst bages og tilføres topping (der bliver siddende). De vaskeægte New Yorker-bagels og toppings er inspireret af Fransisco Migyoa fra Modernist Bread, som tidligere har besøgt Meyers Madhuset, og til sidst fylder vi dem med creme cheese og nyder dem på kurset.

Morning buns

Vi finder selvfølgelig også tid til at nørde med de sprød-saftige croissantdejsbaserede morning buns. En muscovadosukkeroprullet croissantdej, med snert af kanel og appelsinskal, rullet i sukker.

 

Bageskole vol. 3

Praktisk information

På kurset inddeles I i mindre hold, så I sammen kan komme i mål med bagværket. Vi sørger naturligvis for, at I kommer på samme hold, hvis I deltager sammen med andre. 

Meyers Madhus findes i baggårdene bag gitterporten på Nørrebrogade 52, 2200 København N.

Parkering her på Nørrebro kan være en udfordring. Hvis du kommer i egen bil, er her nogle bud på parkeringsområder, hvor andre har haft held med det:

Underjordisk p-hus ved Sankt Hans Torv samt på sidegaderne Elmegade, Stengade, Birkegade og Møllegade.

Alternativt går bus 5C fra Nørreport station, og stoppestedet Elmegade er tæt ved Nørrebrogade 52C, hvor vi holder til.

Af hensyn til både råvareindkøb og forberedelse til vores kurser, er det ikke muligt at ombooke kursuspladser senere end 30 dage før kurset. Derudover er det ikke muligt at få refunderet købte kursuspladser. 

Du skal ikke medbringe andet end godt humør og nysgerrighed, samt den billet/ordrebekræftelse du modtog i forbindelse med booking af kursus, denne skal nemlig fremvises ved ankomst. 

På vores bagekurser får I en masse lækkert bagværk med hjem efter kurset, derfor er det en god ide at tage et ekstra net eller en taske med. Vi har papirsposer til rådighed.  

 

Du må gerne overgive din kursusplads til en heldig bekendt, hvis du selv bliver forhindret. Deltageren skal blot medbringe ordrebekræftelsen på kursusdagen.