Kulinarisk fritidsordning (8-11 år)
2.795,-
pr. person
På Kulinarisk Fritidsordning kommer børnene i køkkenet og får friske råvarer og godt værktøj mellem hænderne.
Over otte mandage tilbereder børnene selv måltider fra bunden med hjælp og vejledning fra Meyers Madhus' erfarne kokke og undervisere, og undervejs lærer de om råvarer, grundsmage, tilberedningsteknikker, sæsoner og meget andet.
Kulinarisk Fritidsordning handler om at vække børns nysgerrighed og madglæde, så de får mod på at være med i køkkenet og smage ting, de måske ikke ellers ville have smagt. Det handler om at give børn madoplevelser, der giver gode madvaner på sig – og så handler det selvfølgelig om at have det sjovt i køkkenet og møde en masse andre børn, der på samme vis er interesserede i madkundskab.
På Kulinarisk Fritidsordning arbejder vi med gode friske råvarer, som er i sæson. Børnene lærer basale køkkenteknikker, som at filetere, stege, dampe samt at lave saucer, salater, bagværk og meget andet, med hjælp fra vores passionerede kokke, der har erfaring i at undervise børn. Hver gang slutter vi med et fælles måltid, som børnene selv er værter for.
Vi afslutter forløbet med forberedelserne til et vaskeægte restaurant take away-måltid derhjemme. Børnene kommer selv til at forberede, kokkerere og pakke måltidskassen i løbet af dagen, så det kan blive bragt hjem, hvor de kan lægge sidste hånd på maden og være vært for en restaurantoplevelse og en tre-retters menu for de heldige forældre og søskende. Måltidskassen indeholder to kuverter, og der kan naturligvis købes ekstra kuverter til 95 DKK pr. kuvert (dog max 6 yderligere kuverter i alt).
Praktisk information:
Kulinarisk Fritidsordning forløber over 8 mandage fra kl. 16.00-18.30 i Meyers Madhus, Nørrebrogade 52 C.
Datoer:
22. august 2022, 16.00-18.30
29. august 2022, 16.00-18.30
5. september 2022, 16.00-18.30
12. september 2022, 16.00-18.30
19. september 2022, 16.00-18.30
26. september 2022, 16.00-18.30
3. oktober 2022, 16.00-18.30
10. oktober 2022, 16.00-18.30 - Afslutning, hvor børnene forbereder take-away menu, som tages med hjem og serveres for familien.