BESKRIVELSE

Uanset om du gemmer på en mejerist i maven eller bare godt kan lide ost, har du her mulighed for at prøve kræfter med mejerihåndværket og få udviklet din ostesans. Vi viser, hvordan mejerihåndværket og produktionen af friske oste ganske simpelt kan indføres i hjemmekøkkenet. Vi starter fra bunden med den friske mælk, og i løbet af dagen gennemgår vi de forskellige trin det kræver for at omdanne den til et væld af lækre mejeriprodukter. For at følge med i fermenteringen af mælken, smager vi undervejs, og vi smager selvfølgelig også på det færdige resultat. 

Hvad lærer du?

Du vil lære grundprincipperne, så du nemt kan komme i gang i dit eget køkken - herefter er det kun fantasien, der sætter grænser!
På kurset vil du blive fortrolig med fremstillingen af mozzarella, ricotta, syrnet smør, kærnemælk og yoghurt. Du lærer at stække og forme mozzarella på det helt rigtige tidspunkt i produktionen. Efterfølgende omdanner vi vallen til en lækker luftig ricotta, for på den måde at udnytte hele råvaren. Du vil også lære at producere gammeldags syrnet smør og herved også det vidunderlige restprodukt kærnemælk. Vi laver også vores egen satte yoghurt, hvor du selv er med til at bestemme smag og konsistens.

Du får et kendskab til mælk som råvare, og de forskellige ingredienser herunder bakteriekulturer og osteløbeenzym, hvor de anskaffes og hvordan de opbevares korrekt. 

Hvad får du?

  • Viden, gåpåmod og ostesans 
  • Du får dagens opskrifter med hjem samt tips og tricks til at komme i gang med hjemmeproduktionen.
  • Et let måltid
  • Kolde og varme drikke er inkluderet gennem hele kurset
  • Masser af frisklavede mejeriprodukter
  • Smagsprøver med hjem fra dagens produktion

Vælg dato og billetter

  • Søn. 10. nov

    Meyers Madhus i København, kl. 11:00 - 16:00

Book din plads
på kurset

pers.

1.295,- pr person

Book plads
pers.

1.295,- pr person

Book plads
Tilbage

Hjemmemejeri

Deltager information

Tilføj navn og kommentar (fx allergener, kørestolbruger o.lign.)

Deltager {{$index + 1}}

Navn er påkrævet