BESKRIVELSE

Fælles frugttur til Lilleø frugtplantage

I sensommeren, hvor høsten af æble-og pæresorter er i fuld gang, inviterer Meyers Madhus, Claus Meyer og Lilleø Fælles Frugtplantage - et samarbejde mellem kræsne frugtelskere og ambitiøse frugtavlere - på udflugt i Smålandshavet for frugtglade venner.

På denne tur har du mulighed for at opleve Lilleøs enestående natur, smage på noget af verdens bedste frugt frisk fra træet af æble-og pæresorter som Clara Friis, Guldborg, Rød ananas og Discovery, og så kan du møde nogen af øens avlere og de ildsjæle som forarbejder frugten.

Dagen starter på Meyers Deli med friskbagt morgenbrød og kaffe. Herefter går turen i bus sydpå til Lilleø, hvor du undervejs vil møde ciderentreprenørerne fra Decideret og Claus Meyer fortæller om sit engagement i Lilleø og tankerne bag andelsplantagen. Vi smager allerede i bussen på nogle af de produkter som har deres udspring fra frugtplanten.

På Lilleø tager avlerne os med på markvandring og fortæller om plantagens terroir og mange frugtsorter. Vi skal presse æbler sammen med mostmester Lars, som fortæller om sammensætning af æbler i forskellige moster, destillatøren Karsten kommer sejlende fra Svendborg med smagsprøver på ’livets vand’ lavet på æbler og sammen nyder vi en frokost ved langbordene mellem æbletræerne og skyller ned med cider og vin fra øen.

Sidst på dagen bliver der mulighed for at købe nogle af de særlige produkter fra øen, og hvis vejret er til det, slår vi os ned på tæpper i plantagen eller tager en dukkert ved stranden, inden bussen tager os med tilbage til København med en pose fuld af frisk frugt til alle mand.

Program for dagen:

- Meyers Deli - Morgenmad og velkomst v. Claus Meyer. Vi stiger på bussen og kører mod Lilleø. Decideret cider skænker smagsprøver undervejs

- Ankomst til frugtplantagen på Lilleø

- Frokost. Vi sætter os til bords midt i frugtplantagen og nyder en frokost tilberedt af kokke fra Meyers Madhus med inspiration fra plantagens frugt

- Æbleavler Hans Lund tager gruppen med på markvandring og fortæller om Lilleøs terroir og frugtsorterne

- Destillatøren Karsten sejler over fra Svendborg med smagsprøver på ’livets vand’

- Mostmesteren presser æbler og fortæller om produktion og sammensætning af æbler i forskellige moster

- Markedspladsen åbner. Deltagerne kan købe de produkter, de har hørt om og smagt på i løbet af dagen. Ellers er der fri leg, mulighed for at snakke yderligere med producenterne, vandre i plantagen eller snuppe sig en dukkert. Vi giver en kop kaffe og et stykke æblekage

- Vi sætter os i bussen og drager mod fastlandet og tilbage til København

 

Vælg dato og billetter

  • Søn. 8. sep

    Meyers Madhus i København, kl. 08:30 - 18:30

Book din plads

pers.

1.490,- pr person

Book plads
pers.

1.490,- pr person

Book plads
Tilbage

Frugttur til Lilleø Frugtplantage

Deltager information

Tilføj navn og kommentar (fx allergener, kørestolbruger o.lign.)

Deltager {{$index + 1}}

Navn er påkrævet